2024-05-24 13:58:01

FCK forlænger med Rasmus Falk

Rasmus Falk har forlænget sin aftale med FC København, så den nu løber til sommeren 2027, oplyser klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCK

1 - 1

FCN

Rasmus Falk skal ingen steder.

Den mangeårige FCK-profil har forlænget aftalen med københavnerne, så den nu løber til sommeren 2027. 

Det oplyser klubben fredag.

- Vi er glade for, at vi har fået en ny aftale på plads med Falk. Han er en erfaren klassespiller, som ikke bare individuelt, men også som en del af holdet, giver os kvalitet hver eneste gang, han er på banen.

- Han har formået at udvikle sig som spiller hele sin karriere og gør det stadig, siger sportsdirektør Peter Christiansen til klubbens hjemmeside. 

Midtbaneprofilen har tidligere været åben omkring, at han på et tidspunkt godt kunne se sig selv tage et eventyr i udlandet, men det må i så fald vente.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK forlænger med Rasmus Falk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indtil i dag havde Rasmus Falk kontrakt med FCK frem til sommeren 2025, men nu er der lagt yderligere to år på aftalen. 

Rasmus Falk skiftede fra OB til FC København i sommeren 2016 og har indtil videre vundet fire mesterskaber og to pokaltitler med klubben. 

Når den nye aftale udløber, har fynboen dermed været i hovedstaden i hele 11 sæsoner. 

Rasmus Falk er noteret for 316 kampe for FC København. 

Det gør ham til den spiller i klubbens historie med tredjeflest optrædener.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCK

1 - 1

FCN

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce