Khouma Babacar, Copenhagen Superstar!
FCK-karrieren startede fint for Khouma Babacar, der hurtigt fik ovennævnte tilråb fra fansene, men den seneste tid har der ikke været meget stjernestøv over det for Babacar.
Senegaleseren fik tre indhop i sæsonens første fem Superliga-kampe, men har i de seneste tre ligakampe slet ikke været i truppen.
Det begrundede FCK-træner Jess Thorup tirsdag på pressemødet forud for Champions League-kampen mod Sevilla.
- I forhold til 'Baba' har der været noget snak omkring hans fremtid i klubben eller ej, og det har gjort, at jeg har valgt ikke at have ham med i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig har jeg valgt, ligesom jeg har med de andre på backen, at mine foretrukne angribere er bedre end 'Baba' lige nu, siger Thorup.
Peter Ankersen har også været fravalgt til de seneste kampe, fordi Kevin Diks, Victor Kristiansen, Elias Jelert og Christian Sørensen tilsyneladende står foran i køen til de to back-positioner.
- Jeg har fire rigtigt dygtige backs, og det har jeg sagt til Peter, at lige pt. er de prioriteret foran ham. Det er sådan, det er. Det er et valg, træneren har truffet, siger Thorup.
31-årige Ankersen har kontrakt til 2024, mens Babacar på 29 har yderligere et år på sin aftale, så den løber til 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Champions League































