En banebrydende aftale.
Sådan beskriver FC København onsdag det, der netop er blevet indgået med adidas.
Da FCK i november præsenterede ny tredjetrøje, fik de en del røg for, at den lignede en af adidas’ trøjer til Bayern München, men den slags sker næppe igen.
- Den nye aftale betyder, at F.C. København får unikke spillertrøjer, som ingen andre klubber har. Samtidig vil adidas skabe FCK’s helt egen serie af blandt andet træningstøj og casual wear samt produkter fra eksklusive sub-brands som Originals. En mulighed, de færreste klubber får, lyder det i pressemeddelelsen.
FCK’s kommercielle direktør er begejstret for aftalen med adidas.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har stillet store krav til adidas for at sikre det helt særlige københavnske aftryk på vores produkter. Vi tager nu vores samarbejde til et hidtil uset niveau, der matcher internationale klubber, og det det betyder, at vi fremover vil se mange flere og helt nye produkter med FCK-logo fra adidas.
- I disse forhandlinger har vi i høj grad haft fansene med os i tankerne, for det er ikke nogen hemmelighed, at der gennem årene har været forskellige oplevelser omkring særligt spillertrøjerne. Vi ønsker at levere det, vores fans ønsker, og derfor er vi meget glade for, at vi i den nye aftale med adidas kan sætte vores eget præg på alle elementer, siger siger kommerciel direktør Mikkel Grove Lindsted.
Den nye aftale løber til sommeren 2028, og det begynder at blive rullet ud fra den kommende sæson.
𝗡𝘆 𝗯𝗮𝗻𝗲𝗯𝗿𝘆𝗱𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗮𝗳𝘁𝗮𝗹𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝗱𝗶𝗱𝗮𝘀 F.C. København og @adidasfootball løfter samarbejdet med en ny, stærk aftale, der sætter hidtil usete nordiske standarder for spillertrøjer, træningstøj og casual wear. #fcklive #adidasfootball pic.twitter.com/0QPunjj5se
— F.C. København (@FCKobenhavn) January 17, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga

































