2025-12-11 12:25:00

FCK's vej til top-24: To point mere kan være nok

FC Københavns 3-2-sejr over Villarreal onsdag har genantændt håbet for videre avancement i Champions League. Se, hvordan FCK's chancer tager sig ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

Det så længe ud til, at FC København måtte nøjes med ét point i onsdagens Champions League-opgør mod Villarreal.

Men Andreas Cornelius' mål i 90. minut sendte alle tre point til københavnerne.

Med 3-2 sejren spillede FCK sig ind i top-24 efter seks runder af ligafasen. 

De har hentet syv point og kan igen gøre sig forhåbninger om at avancere til knockout playoff-runden, hvor det er holdene fra 9.-24.-pladsen, som kæmper om en plads i 1/8-finalen.

FC København har to kampe tilbage af ligafasen, hvor de møder Napoli på hjemmebane og FC Barcelona på udebane.

Det kræves
I første sæson med den nye ligafase i Champions League krævede det 11 point at kvalificere sig til knockout-playoff. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -FCK's vej til top-24: To point mere kan være nok
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Selv Dinamo Zagreb, der hentede 11 point, havde ikke en god nok målscore til at gå videre.

I denne sæson tegner der sig et anderledes billede. Ifølge Football Rankings kommer ti point til at være nok, mens ni point også kan være nok. 

For FC København skal det noteres, at de har en forholdsvis dårlig målscore. Den er lige nu på -6, hvilket den selvsagt også vil være, hvis de spiller uafgjort i de sidste to kampe og ender på ni point i alt.

FCK kan føle sig langt mere trygge med en sejr, hvor de største chancer må betegnes at være hjemme mod Napoli, som ligeledes er på syv point lige nu.

Simulationerne
Efter spillerunde seks er færdigspillet, har diverse analyseinstitutter regnet på chancerne.

Det er skidt læsning for det danske Champions League-mandskab.

Opta har forudsagt FC København til at få 8,13 expected points, hvilket kun rækker til en 25.-plads. 

Her er det Benfica, som overhaler københavnerne.

Hos Football Meets Data forudsiger de også, at de danske mestre ender uden for top-24.

De giver FC København 25 procent chance for at avancere. Ind i top-24 sniger Qarabag og Benfica med henholdsvis 38 procent og 48 procent.

Vurder selv
Med den nuværende position som nummer 24, kan det i princippet koges ned til, at det for FCK handler om at holde de resterende 12 hold bag sig.

Nedenfor er stillingen samlet, mens du også kan se kampprogrammet for alle de hold, hvis skæbne er usikker på nuværende tidspunkt.

Hvem går videre?

Podcast Cover

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse

Hattrick | Afsnit 162

FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.

Læs mere
-16:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce