Viktor Claesson har fortsat et halvt år tilbage af sin kontrakt i FC København.
Men snart er det slut i hovedstaden for den svenske anfører, efter det lørdag blev meldt ud, at han til sommer rejser hjem til Sverige med sin familie.
Dermed er der allerede nu afklaring omkring hans situation i FCK, og det glæder ham, at det er blevet meldt ud.
Det fortæller han til Bold efter testkampen mod Brann i Marbella.
- Det er skønt for alle parter, at det er ude i det åbne. Det er bedre at være proaktiv end at vente til sidste øjeblik, som det var med Lukas (Lerager, red.). Ingen vidste, hvad der ville ske, så for mig er det bedre på den her måde.
- Det er ude i det åbne, og nu er det tid til at fokusere på at afslutte sæsonen godt, vinde et par titler mere og præstere godt i Champions League, siger Viktor Claesson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu venter et forår, hvor anføreren skal forsøge at hjælpe med at få FC København tilbage på rette spor, inden han vender snuden hjemad.
Derfor er han heller ikke klar til for alvor at se tilbage på sin tid i klubben endnu.
- Det har været fantastisk. Mange titler og mange Champions League-kampe. Mine to børn er også blevet født, mens vi har boet i København, så det har været en fantastisk tid både fodboldmæssigt og i forhold til familien, og jeg kommer til at savne det.
- Men jeg vil se tilbage på det hele om seks måneder, for jeg er ikke færdig her endnu.
Du siger, du skal hjem til Sverige. Har du allerede styr på, hvor du skal spille i næste sæson?
- Nej, der er ikke noget på plads, men når der er det, så melder jeg det ud. Det tager vi senere, slutter Viktor Claesson med et smil på læben.
Den 34-årige svensker er flere gange blevet rygtet til sine to klubber Elfsborg og IFK Värnamo.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
FC København
3F Superliga





































