

Med anførerbindet om armen spillede Lukas Lerager en nøglerolle i, at FCK bookede billetten til Champions League onsdag aften.
Sammen med resten af truppen kan den 32-årige midtbanespiller nu se frem til et ligaspil med otte kampe mod nogle af Europas bedste klubber, men spørgsmålet er, om han er med hele vejen.
For som situationen er lige nu, udløber Leragers kontrakt i FCK ved årsskiftet, og selv om Bold tidligere har berettet om dialog mellem parterne, er der for nuværende intet nyt at fortælle.
Det fastslår hovedpersonen selv, da Bold spørger ind til kontraktforhandlingerne efter 2-0-sejren over Basel.
Forventer du at spille hele ligaspillet med FCK i forhold til din kontrakt?
- I aften vil jeg bare nyde, at vi er kommet i Champions League, og så må vi se, hvad der sker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan du give en opdatering på dialogen?
- Nej, lige nu er der ikke så meget at fortælle, siger Lerager.
Stolt over anførertjans
Lerager vikarierede som anfører mod Basel, idet Viktor Claesson og Thomas Delaney startede på bænken.
Og han lægger ikke skjul på, at det gav en ekstragod følelse at spille FCK i Champions League i rollen som kaptajn.
- Det gør mig stolt, siger Lerager og fortsætter.
- Jeg kan gode lide at være anfører og gå forrest - om det er på eller ej - så når jeg får bindet, nyder jeg det.
- Det skal man huske på i den her verden. Fodbold går hurtigt, og det gør de her aftener også, siger han.
Lukas Lerager står noteret for 199 kampe i FCK-trøjen.


FC København
CL-kval







































