Vítor Pereira er officielt færdig i Nottingham Forest.
Portugiseren blev hentet ind for at sikre traditionsklubben Premier League-overlevelse, men alligevel kom det frem onsdag, at Forest har valgt at sige farvel og tak.
Det har klubben nu bekræftet.
Premier League-klubben meddeler samtidig, at trænerstaben bestående af Filipe Almeida, Luis Miguel, Bruno Moura, Marco Knoop og Pedro Lopes også har fået sparket.
- Vi vil gerne rette en oprigtig tak til Vítor og hans stab for deres store arbejdsindsats og engagement gennem hele deres tid i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De repræsenterede Nottingham Forest med enorm dedikation, var med til at sikre klubbens fortsatte plads i Premier League, førte holdet frem til semifinalen i UEFA Europa League og lagde fundamentet for den videre udvikling, som vi nu vil bygge videre på, skriver klubben.
Tidligere har det været fremme, at Oliver Glasner er tæt på at blive præsenteret som ny Forest-træner.
Læs mere om det her.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League























