FC København må undvære Magnus Mattsson i det næste lange, lange stykke tid.
I onsdagens opgør mod FC Basel måtte den 26-årige midtbanespiller lade sig udskifte med store smerter i knæet og forlod herefter Parken på krykker.
Nu er de bange anelser blevet bekræftet.
Torsdag skriver løverne således på sin hjemmeside, at midtbanemanden er ude i minimum resten af denne sæson.
Jacob Neestrup begræder den slemme skade:
- Magnus har været en absolut nøglespiller i starten af sæsonen, både nationalt og internationalt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har leveret stærke præstationer både fra start, og når han er kommet ind fra bænken, og han har leveret mål og assist. Hans dynamik og høje kreativitet har hjulpet på den centrale midtbane, og det er kommet til udtryk i de store kampe som hjemmekampene mod Malmö FF og FC Basel.
- Vi er derfor ærgerlige på egne vegne over ikke at kunne gøre brug af Magnus i forhold til vores sportslige målsætninger, men det gør endnu mere ondt at tænke på, at Magnus mister muligheden for at være en del af en meget spændende sæson.
- Vi ved, at vores sundhedstab kommer til at arbejde hårdt for at få Magnus tilbage blandt sine holdkammerater, så både de og fans kan se ham spillere flere store kampe for F.C. København, siger cheftræneren.
Jacob Neestrup sagde efter kampen, at han desværre forventede det værste i forhold til Mattsson.
Derfor er behovet for nyt blod til midtbanen gået fra stort før Basel-kampen til gigantisk stort nu, lød det fra cheftræneren.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































