

Youssoufa Moukoko scorede onsdag sit første mål i Parken, da han sparkede straffesparket mod FC Basel sikkert ind til 2-0.
Nu skal han sammen med FCK-holdkammeraterne spille Champions League, og det var han særdeles glad for efter slutfløjt.
- Jeg er meget glad for sejren, og at vi skal i Champions League, den største turnering af dem alle, siger Moukoko til Bold og resten af den skrevne presse.
Tyskeren fortalte, at det var cheftræner Jacob Neestrup, der bad om, at Moukoko skulle tage straffesparket.
- Han sagde, at ’Mouki’ skal tage den, og jeg svarede, at det er mit moment nu, og jeg er nødt til at vise det. Og så scorede jeg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Var du nervøs, da du skulle tage straffesparket?
- Nej, nej, nej. Jeg tager straffesparket, når træneren siger, at jeg skal tage det. Jeg er angriber, og jeg er nødt til at score. Jeg har brug for mål, mål, mål. Jeg er sulten efter at score mål.
- At spille her i Parken er utroligt, og jeg er glad, hver gang jeg spiller her. Fansene er her hver eneste gang, og jeg er så glad for at være her.
Moukoko har ikke nogen favoritmodstander, men glæder sig til nu at skulle møde nogle af Europas største klubber.
- Vi skal arbejde hårdt, og vi skal spilles mere og mere sammen. Nu skal vi møde nogle af de største hold i verden, og så må vi se. Jeg stoler på mine drenge her, siger Moukoko.
Der trækkes lod til Champions League-ligaspillet klokken 18.00, og du kan naturligvis følge FC Københavns lodtrækning her på Bold.


FC København
CL-kval





































