Roony Bardghji fik sine første minutter for FC København i cirka 10 måneder, da det svenske stortalent gjorde comeback for løverne i en testkamp mod Hvidovre tirsdag.
Han startede inde på den offensive midtbane og spillede cirka 35 minutter, hvor han virkede ihærdig efter at vise noget og generelt søgte bolden meget.
Dagen derpå fik Bold og resten af den skrevne presse på 10'eren på Frederiksberg mulighed for at spørge Jacob Neestrup ind til svenskerens tilbagevenden, og det var en glad cheftræner, der stillede sig til rådighed.
- Roony har arbejdet meget dedikeret og meget hårdt hver evig eneste dag for at nå dertil, hvor han er nu, og hvor han kommer til at være i de kompetitive kampe inden for den næste tid, siger Jacob Neestrup, der blåstempler svenskerens indsats i testkampen mod Hvidovre:
- Jeg synes, han så god ud, fri ud, hurtig ud og let ud. Hvis du fjerner en fodbold fra en spiller som Roony i fire år, så vil han stadig have sit tekniske touch. Det kommer til at give os en ny mulighed, som vi ikke har haft i hele sæsonen.
Der er en stor chance for, at Roony er i FCK-truppen til mandagens kamp mod Randers, siger cheftræneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kommer til at være en del af truppen (på mandag, red.) med forbehold for, at alt går godt de kommende dage, men vi ved, at han er en proven goalscorer.
- Roony har altid lavet mål. Det har han gjort, når vi har være gode, og når vi har haft det svært. Det er det, vi har brug for, og derfor vil vi gerne have hans venstreben blandt de 20 spillere på mandag.
Roony har spillet 78 kampe for FCK og bidraget med 15 mål.
Randers gæster Parken på mandag klokken 19.00 i Superligaens mesterskabsspil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga


































