2025-10-27 07:30:00

Neestrup peger på årsag: Flere spiller for meget

Jacob Neestrup peger på én særlig årsag til FC Københavns aktuelle krise efter søndagens skuffelse mod Viborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Fire uger uden en sejr i Superligaen. 

Det er virkeligheden for FC København, der søndag forværrede krisen med et 0-0-resultat mod Viborg FF i Parken. 

Det ærgrer cheftræner Jacob Neestrup, der peger på særligt én årsag til, at hverken præstationerne eller resultaterne er tilfredsstillende netop nu. 

- Jeg synes ikke, at vi leverer det, vi skal og kan, og jeg er ret sikker på, at den største årsag lige nu findes i, at det er en periode, hvor der er rigtig, rigtig meget slitage på nogle spillere, som spiller alt for meget i forhold til, hvad de burde, siger han.

Undervejs i opgøret mod Viborg formåede FC København at ramme træværket to gange, mens man særligt til sidst i kampen pressede på for en scoring. 

Alligevel udeblev sejren, og derfor mærker FCK-træneren også et mandskab, der er ramt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup peger på årsag: Flere spiller for meget
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

- Det har også været lidt stolpe ud, og det tager på selvtilliden, som det gør på hold, når man er nede i en svag periode. 

- Der skal ikke så meget til for at få os ud af fatning og i ubalance. Jeg tror, det er medvirkende til, at der er ting i vores spil, som bliver lidt forkrampet, langsomt og ineffektivt. 

Det uafgjorte resultat betyder , at FC København nu er hele otte point efter AGF på førstepladsen, mens FC Midtjylland kan glæde sig over et forspring på seks point ned til Jacob Neestrup og co. 

Alligevel har cheftræneren ikke tænkt sig at give op nu. 

- Jeg har altid troen. Vi har et godt hold, og vi kommer ikke til at kaste håndklædet i ringen. 

- Vi anerkender, at situationen er svær og alvorlig, og hvis vi ikke gør det, så kommer vi i hvert fald ikke ud af den. 

Næste opgave finder sted onsdag, når FCK møder Hobro i pokalturneringen, inden løverne i weekenden får besøg af FC Fredericia.

Podcast Cover

Brøndby henter Patrick Mortensen

Hattrick | Afsnit 92

Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.

Læs mere
-15:43

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce