José Mourinho bliver efter alt at dømme dyrere at købe fri for Real Madrid end først antaget.
Portugiseren havde ifølge The Athletic en frikøbsklausul på seks mio. euro - 45 mio. kr. - men den udløb i fredags, og derfor står Benfica nu med bedre kort på hånden i forhold til at forhandle en højere transfersum på plads.
Helt konkret forlyder det, at Mourinhos frikøbsklausul er steget til 15 mio. euro - 112 mio. kr. - og ifølge The Athletic synes Benfica ikke umiddelbart villige til at slippe cheftræneren for en lavere sum.
Der skal Real Madrid med al sandsynlighed dykke dybere i lommerne for at sikre Mourinho som ny cheftræner - men det er på sin vis med fuldt overlæg.
Frikøbsklausulen på seks mio. euro gjaldt angiveligt blot i ti arbejdsdage efter Benficas sæsonafslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Real Madrid har i lang tid været enig med José Mourinho om de personlige betingelser, men storklubben ventede med at aktivere frikøbsklausulen grundet sit interne præsidentvalg.
The Athletic beskriver det som et bevidst valg fra Real Madrids side ikke at aktivere klausulen under valgkampen, fordi det ville have tvunget Benfica til at offentliggøre processen over for sine aktionærer - og dermed gøre transferen officiel midt under valgkampen.
63-årige Mourinho har kontrakt i Benfica til 2027.

Brøndby henter Patrick Mortensen
Hattrick | Afsnit 92Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.
Læs mere
Benfica
Real Madrid
La Liga
































