20 dages ubetinget fængsel og udvisning af Danmark.
Konsekvenserne for Rodrigo Huescas kan blive enorme, efter han i mandags tog plads i retten tiltalt for vanvidskørsel.
På mandag falder dommen, men hvordan håndterer man egentlig det som cheftræner i en uge, hvor man både skal spille pokalsemifinale og derby på Brøndby Stadion?
Det satte Jacob Neestrup ord på efter onsdagens lukkede træning.
- Jeg har selvfølgelig snakket med ham i forhold til, at det påvirker ham. Det ville være unaturligt andet. Men fodbold er et frirum for ham, og derfor mener han godt, at han kan præstere, hvis jeg beslutter, at han skal spille.
- Derudover tror jeg også, at han gerne vil give tilbage til de holdkammerater og den klub, som står bag ham og støtter ham i en hård tid, på trods af at vi alle sammen mener, at han har begået en stor fejl i januar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Føler du dig tryg ved ham i forhold til at bruge ham, mens sagen fortsat kører?
- Det gør jeg 100 procent, fordi ellers havde jeg ikke taget ham med i bussen til Viborg. Det gør jeg.
-Han er et menneske, ligesom alle andre, så selvfølgelig påvirker det ham. Men han træner godt, er en glad dreng, og han er socialt kompetent. Han er meget vellidt i truppen, og han arbejder stenhårdt, siger Jacob Neestrup.
Rodrigo Huescas og co. skal torsdag aften op imod Viborg i den første af to pokalsemifinaler, inden der søndag er dømt derby på Brøndby Stadion.
Efter onsdagens træning satte sportsdirektør Sune Smith-Nielsen også ord på Huescas-sagen og udtrykte i den forbindelse klar utilfredshed med de mange såkaldte eksperter, der har udtalt sig. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga







































