FC Midtjyllands transfervindue er allerede godt i gang.
De første tilgange er allerede sikret, mens klubben ifølge Bolds oplysninger jagter den polske landsholdsangriber Adam Buksa.
FC Københavns nye sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, satte efter klubbens 1-0-sejr i en træningskamp mod Silkeborg ord på, hvad han tænker om konkurrencen og oprustningen på Heden.
- Jeg forholder mig til, at jeg er sat i verden for at sammensætte den trup, der gør, vi bliver Danmarksmestre til sommer.
- Det tænker jeg også, de meget gerne vil ovre i Midtjylland. Det må de så koncentrere sig om, og jeg koncentrerer mig om FCK.
Skal du bruge flere penge?
- Det er et stort spørgsmål. Jeg skal i hvert fald bruge penge. Om det så er mange eller få, det handler jo også om, hvorvidt det er jyske penge eller københavnske penge.
- De har det jo med ikke at være vurderet helt på samme måde, kan jeg se på de udtalelser, der kommer fra det jyske, siger Sune Smith-Nielsen med et smil.
FCK-direktøren fortæller også, han allerede har udset sig, hvilke positioner der skal styrkes på, men han er ikke meget for at løfte sløret for mere end det.
- Ja, der er er bestemte positioner, jeg gerne vil hente spillere til.
Vil du sige hvilke?
- Nej, det vil jeg ikke. Det må vi evaluere, når vi er forbi transfervinduet.
- Men der er kun én ting, der gælder nu, og det er køb og salg af spillere. Og så er der også nogle forlængelser. Det er det eneste, jeg koncentrer mig om lige nu, fortæller Sune Smith-Nielsen.
FC Københavns sæson går i gang den 22. juli, hvor Jacob Neestrups tropper skal en tur til Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga

































