2026-05-26 06:43:48

Wolfsburg-chef raser over Mæhle-gult: Kan jeg ikke acceptere

Dieter Hecking var bestemt ikke tilfreds med det første gule kort, Joakim Mæhle fik tildelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

VfL Wolfsburg er rykket ned.

Mandag aften rendte de ind i et samlet nederlag til Paderborn i Relegationsspiel, hvilket betyder, at klubben fra Autostadt skal tilbringe næste sæson i 2. Bundesliga.

Joakim Mæhle fik en meget uheldig rolle i nedrykningen.

Efter 14 minutter modtog han sit andet gule kort, da han stoppede en lovende omstilling. 

Det første gule kort er Wolfsburg-lejren dog meget kritiske over for. Her blev den danske landsholdsback skubbet omkuld ved sidelinjen. Både Wolfsburg-danskeren og Paderborn-spilleren fik en advarsel i situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskland Bundesliga Oprykning/Nedrykning -Wolfsburg-chef raser over Mæhle-gult: Kan jeg ikke acceptere
Foto: Teresa Kroeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Cheftræner, Dieter Hecking, gav sit besyv på den kontroversielle situation efter opgøret til Viaplay.

- Det var meget hårdt, for jeg synes måske, at der er et rødt kort til Paderborn.

- Jeg snakkede med dommeren efterfølgende, og han sagde, at Joakim Mæhle var den der startede, og for det fik han et gult kort, men det kan jeg ikke acceptere.

- Tre gange lige inden blev han ramt, og måske kan dommeren give et frispark til ham. Tre Paderborn-spillere var efter ham, han gav bolden et lille spark og blev skubbet. Så skal vi beslutte, om det er et skub eller et lille spark, der skal vægtes højest, siger Dieter Hecking til Viaplay.

Du kan se hele interviewet med Wolfsburg-træneren i videoen øverst.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce