Der var godt med højde og drøjde på toppen hos FC København i årets første test.
I lørdagens træningskamp mod Brann valgte cheftræner Jacob Neestrup således at starte med både Andreas Cornelius og Viktor Dadason, og det er ikke sidste gang, at det kommer til at ske.
I løbet af opstarten har det nemlig været en prioritet for løverne at se de to angribere sammen.
- De har noget x-factor i forhold til den fysiske pakke. De gør os mere robuste på dødbolde og giver noget mere tyngde i feltet.
- Vi skal kunne spille med to 9’ere, ligesom vi skal kunne spille med en 9’er og en 10’er, forklarer Jacob Neestrup til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

I slutningen af november var både Cornelius og Dadason at finde på toppen i den sidste halve time mod AGF, men nu skal konstellationen for alvor trænes, så det kan gå hen og blive et våben.
- Vi har ikke haft mulighed for at træne det ét eneste sekund tidligere i sæsonen. Det gjorde også, at da de spillede sammen i Aarhus, hvor vi skulle bruge et mål, så det helt forfærdeligt ud, fordi det ikke var gennemarbejdet.
Det har FC København mulighed for nu, hvor det samtidig handler om at få valgt noget til og få valgt andet fra i en kort opstart.
- Der har vi valgt til, at vi gerne vil se to 9’ere sammen på toppen. Det har vi trænet på, og det skal vi kunne, uanset om det er fra start eller til sidst i kampene.
FC Københavns testkamp mod Brann endte 1-1. Onsdag skal de igen i aktion i Marbella, når de møder Sturm Graz.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































