2026-08-28 15:36:12

Parken præsenterer underskud

Halvårsregnskabet for Parken Sport & Entertainment viser et underskud på 54 millioner. Selskabet fastholder dog forventningerne om sorte tal. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

mandag 31. aug

FCK

vs

SØN

Der er røde tal i selskabet bag FC København. 

I hvert fald i Parken Sport & Entertainments halvårsregnskab for 2026, hvor selskabet netop har præsenteret et underskud på 54 millioner før skat. 

I samme periode sidste år havde selskabet bag FCK et underskud på 91,8 millioner kroner.

Regnskabet er præget af FC Københavns skuffende sæson i 2025/2026, lyder det på klubbens hjemmeside. 

- Den sportslige nedtur for FC Københavns herrehold i den forgangne sæson præger halvårsregnskabet, og det er meget utilfredsstillende, siger bestyrelsesformand Henrik Møgelmose

- Vi så hverken den nødvendige udvikling eller de forventede resultater. Det var en meget skuffende situation, som vi også har handlet på.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Parken præsenterer underskud
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- FC København skal tilbage på toppen af dansk fodbold, hvor klubben hører hjemme. 

- For at sikre at den seneste sæson forbliver et enkeltstående tilfælde, fastholder vi de sportslige investeringer i FC København i 2026, da vi er overbevist om, at det er det, der skal til for at sikre holdets comeback, lyder det.

Selvom det første halve år byder på et underskud, forventes der fortsat sorte tal på bundlinjen, når hele året gøres op.

Parken Sport & Entertainment forventer således en omsætning på 1.600 til 1.700 mio. kr. og et resultat før skat på 75 til 125 mio. kroner, lyder det.

Koncernomsætningen udgjorde desuden 797,8 mio. kr., hvilket er 134,6 mio. kr. højere end samme periode sidste år.

Det skyldes blandt andet fremgang i Lalandia.

Podcast Cover

Saver FCK: Hvor er respekten?

Hattrick | Afsnit 8

I dagens Hattrick runder vi Danmarks gode muligheder for koefficient-høst, og hvilke klubber der venter de fire hold i Conference League. 

Læs mere
-14:43

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

mandag 31. aug

FCK

vs

SØN

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce