

- Spørgsmålet er, om det bliver før eller efter landskampspausen.
Da Elias Achouri pådrog sig en muskelskade i FCK's hjemmekamp mod AGF den 8. august, var der tvivl om skadens omfang.
Cheftræner i FCK, Jacob Neestrup, vidste ikke, om det ville tage tre, fire eller fem uger for offensivprofilen at komme sig, og det ærgrede ham naturligvis meget.
Heldigvis for Neestrup, Achouri selv og hele FCK gjorde tuneseren comeback onsdag aften i den afgørende playoffkamp til Champions League mod Basel.
19 dage - lidt over tre uger - tog det for den 26-årige kantspiller at blive fit.
En periode, der bød på meget af det, som hovedpersonen helst er fri for i tilværelsen som professionel fodboldspiller.
Det fortæller han, da Bold spørger ind til genoptræningsforløbet efter sejren over Basel.
- For at være ærlig har det ikke været så hårdt i forhold til træning, men jeg bryder mig ikke særlig meget om at være i fitnesslokalet, så på den måde var det hårdt for mig.
- Jeg brugte halve dage derinde på at lave bestemte øvelser, der gør mine muskler stærkere. Det var fucking kedeligt, siger Achouri og griner.
Han forklarer videre, at ro og hvile var den allervigtigste part i at blive klar igen.
- Det var hårdt, men det, der var mest fokus på, var faktisk at restituere, for det er den vigtigste fase, når det kommer til musklerne. Det forsøgte jeg virkelig at fokusere på, og nu er jeg bare glad for at være tilbage efter 3 uger.
- Det kunne have taget længere tid, men nu har jeg spillet, og der skete ikke noget, så jeg er meget glad, afslutter han.
Tuneseren bidrog med en assist i 2-0-sejren over Basel, som betyder, at FCK nu er klar til Champions League.



FC København
CL-kval




































