2026-07-21 08:41:00

Thomas Delaney er i karantæne: Jeg havde glemt det

Thomas Delaney er ikke med i torsdagens kamp mod FC Polyssia, da han er i karantæne. Det havde FCK-stjernen faktisk glemt indtil få uger inde i pre-season.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

På torsdag går det løs for FC København.

Københavnerne sparker sæsonen i gang med et opgør i Conference League-kvalifikationen, når de møder ukrainske FC Polyssia.

Dermed er sommerpausen forbi for FC Københavns spillere.

Eller næsten alle.

Thomas Delaney må nemlig vente lidt endnu, da han faktisk er i karantæne til kampen.

- Det er irriterende. Det er ikke sjovt at se på til sådan nogle kampe, så det irriterer mig. Jeg tror også lige, at vi kom et par uger ind i preseason, før jeg lige kom i tanke om, at jeg faktisk havde karantæne.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Thomas Delaney er i karantæne: Jeg havde glemt det
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det havde jeg glemt, så det er irriterende. Men der kommer jo en returkamp og masser af kampe, siger Thomas Delaney til Bold og den øvrige presse efter FCK's træning.

Delaney glæder sig derfor endnu mere til weekenden, hvor FC København indleder Superligaen mod Lyngby Boldklub.

Den erfarne midtbanekriger er fortrøstningsfuld inden sæsonstarten, da holdet har fået Bo Svenssons filosofi mere under huden.

- Jeg synes, at vi har haft mere tid til at træne og blive klogere på Bo og trænerteamets ideer, som vi jo selvfølgelig savnede i sidste sæson, fordi der ikke var tid til at træne.

- Jeg synes også, at vi har taget gode skridt hen ad vejen og set bedre og bedre ud i træningskampene.

- Til sidst synes jeg også, at både nytilkomne spillere har vist sig fra en god side, men også de unge, der er kommet op og banker på, har stille og roligt vist, at de kan følge med og gøre en forskel, afslutter Thomas Delaney.

Som optakt til den nye sæson har Bold talt med den nye fodbolddirektør i FC København, som skal få københavnerne tilbage på sporet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce