FC Midtjylland vader i succes i denne sæson.
Klubbens førstehold har allerede kunnet lade sig hylde som danske mestre, og nu følger klubbens U19-drenge trop.
Lørdag havde de taget turen til Esbjerg, hvor alt mandskabet skulle bruge var et enkelt point for at sikre sig U19-titlen.
Og FC Midtjyllands U19-hold kom bragende ud til opgøret.
Allerede ved pausen var der intet at rafle om. 5-1 var de unge midtjyder foran.
I anden halvleg lykkedes man med at få netmaskerne til at blafre en enkel gang yderligere. Det endte dermed med en knusende 6-1-sejr til talenterne fra heden, som kunne lade sig kåre som danske mestre.
FCM-talenterne har vundet 21 ud af 26 kampe i sæsonen. Det er 11. gang, klubben vinder U19-titlen.
Bold tog en snak med holdets træner Allan K. Jepsen forud for kampen lørdag. Læs om det her.
I denne sæson har FCM's talenter også været en del af Youth League, hvor holdet røg ud efter straffesparkskonkurrence mod RB Leipzig i 1/16-finalen af turneringen.

FC Midtjylland U19
U19 Ligaen



































