12.421 kilometer.
Så langt er der ifølge Google Maps fra den chilenske by Hijuelas, hvor Dario Osorio er født, til Ikast, hvor FC Midtjylland holder til.
Osorio var blot 19 år, da han i sommer forlod Chile for at flytte til Danmark, men den unge kantspiller har ganske hurtigt fundet fodfæste på heden og blomstrer nu for alvor.
I søndagens topkamp mod FC København scorede Dario Osorio et drømmemål til 2-1, efter han havde assisteret FCM’s første mål med en fremragende dribletur.
Nu er det blevet til syv Superliga-mål på sammenlagt 868 minutter, og de tal glæder FCM-træner Thomas Thomasberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan jeg kun være rigtig glad for, og han fortjener stor ros. For det første er det en ung mand, der kom til en helt ny verdensdel.
- Han kunne ikke sproget, men heldigvis var der nogle, der kunne kommunikere med ham, men hans engelske var virkelig minimalt. Det var svært helt at vide, hvad der skete inde i hans hoved, men det er virkelig en høflig, ung mand, der har et godt fodboldtalent og er meget lærevillig.
- Han er kommet langt, og nu kan vi også snakke engelsk med ham, så vi ikke behøver en tolk, og det er rigtig fedt. Han har været kvik til at fange måden, tingene bliver gjort på, og så skal han have stor ros for at udføre det, siger Thomasberg til Bold.
Uhørt højt niveau
For nylig spillede Osorio fuld tid i Chiles landskamp mod Frankrig og scorede sågar.
- Jeg så ikke hele kampen, men jeg har set alle hans aktioner mod Frankrig, og det var på et uhørt højt niveau, hvad han leverede der.
- Der sagde han heldigvis, at en masse af tingene fra klubben kunne han tage med ind, efter de har skiftet landstræner, fordi det mindede om det, fortæller Thomasberg.

Foto: Nicolas Tucat
- Han opfører sig ordentligt. Der er ingen stjernenykker eller noget som helst. Han går til den og træner godt. Der er stadig parametre, vi kan forbedre, men han er lydhør og åben for at lære så meget som muligt, siger Thomasberg til Bold.
FCM betalte efter sigende godt 30 millioner kroner for Dario Osorio, som er blevet udstyret med en femårig kontrakt.
Se chilerens fremragende mål mod FCK i toppen af artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































