Morten Hjulmand har sandsynligvis spillet sin sidste kamp for Sporting CP.
I hvert fald skriver Record, at den danske landsholdsspiller allerede har sagt farvel til sine holdkammerater i den portugisiske klub.
Avisen beretter også, at det er forventningen, at Hjulmand skydes afsted inden forberedelserne til den kommende sæson begynder i Sporting CP.
Angiveligt har Hjulmand en aftale med den portugisiske klub om, at en transfer skal ske denne sommer, da midtbanespilleren blev i klubben trods interesse sidste sommer.
Bold kunne tidligere fortælle, at Atlético Madrid har budt 30 mio. euro for ham – 225 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det er langt fra det beløb, som Sporting vil acceptere. Læs mere om det her.
Klubber som Everton og AC Milan har også været meldt interesserede i danskeren.
Danskerens kontrakt med Sporting løber frem til sommeren 2028. 26-årige Hjulmand står noteret for 141 kampe for klubben.
27 landskampe for Danmark kan Hjulmand skrive på sit CV.

Sporting CP
Primeira Liga



































