Kristoffer Olssons kontraktophævelse i FC Midtjylland er sket på begge parters initiativ.
Det fortæller Kristian Bach Bak, der er vice fodbolddirektør hos ulvene, i et interview med Viaplay.
- Det er sket på begges initiativ, og det er som sagt en case, som vi ikke har stået i før, og som jeg ikke håber for nogen klub, at de kommer til at stå i.
- Det er sket efter rigtig mange snakke, tydelighed og ærlighed fra begge parter, siger Bach Bak,
Efterfølgende svarer vice fodbolddirektøren på Olssons udlægning om, at han efter landskampspausen fik at vide, at han ikke måtte træne med førsteholdet mere.
- Som sagt har der været rigtig mange snakke. Kristoffer har trænet med i det omfang, der har været muligt. Der har også været andre spillere, der ikke har trænet med hver gang, siger Bach Bak til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i et interview med TV 2 Sport, at Olsson åbnede op om sit exit i FC Midtjylland.
Kristoffer Olsson blev i februar 2024 ramt af en flere blodpropper i hjernen, som med det samme vendte op og ned på karrieren som professionel fodboldspiller.
Men midtbanespilleren har endnu ikke opgivet at vende tilbage på banen, og den kamp skal nu fortsætte hjemme i Sverige.
Søndag aften tager han afsked med FCM-fansene i pausen af opgøret mod Brøndby.
Der er kickoff klokken 18.00. Følg opgøret her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































