2023-02-06 10:02:01

Erik S. begræder Hvilsoms karrierestop: Det har været enormt hårdt

Erik Sviatchenko fortæller til bold.dk, at det gør ondt, at hans gode ven Mads Hvilsom nu har stoppet karrieren grundet skader. FCM-anføreren kommer her ind på, hvor enormt hårdt det har været.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Portugal
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

ULS

- Desværre må jeg stoppe min fodboldkarriere tidligere end forventet. Efter knap to års genoptræning, må jeg sande, at mit knæ ikke kan holde til den belastning som fodboldspillet kræver. 

Sådan lød det fra Mads Hvilsom, som i en alder af 30 år har været nødsaget til stoppe sin aktive fodboldkarriere.

Det var en nyhed, som tikkede ind kort tid inden, at bold.dk skulle tale med Erik Sviatchenko i Portugal, og han er en, som om nogen kender til Hvilsoms svære kamp med skader.

Sviatchenko og Hvilsom er nemlig rigtig gode venner og har haft en tæt venskab siden tiden på FC Midtjyllands akademi, og derfor begræder FCM-anføreren, at det er slut for Hvilsom

- Nu kender jeg Hvilo rigtig godt og havde vidst, at det var på vej. Det er blevet officielt nu her, og det gør mig ondt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Erik S. begræder Hvilsoms karrierestop: Det har været enormt hårdt
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Mads har forberedt sig på den her dag, desværre, fordi han har først været igennem en lyskenskade i halvandet år og efterfølgende med korsbåndet, som han har været igennem før.

- Han har været en af de spillere, som var et kæmpe talent og prøvet sit allerbedste. Han var lige ved at knække koden, men der har skaderne bare sat en stopper for hans færd i fodbold, siger Erik Sviatchenko til bold.dk.

Forfærdelig slutning for Hvilsom 
De lange perioder med skader har også påvirket Erik Sviatchenko, da han har kunnet se sin ven have store smerter, og derfor har han også støttet Hvilsom i den svære tid sammen med Vito Hammershøy-Mistrati.

- Det har været enormt hårdt, hvor vi er i den trekløver med Vito og Hvilsom altid har holdt sammen og har haft succeser på forskellige niveauer. Så man har håbet på, at man sammen kunne opnå de helt store ting i fodbold.

- Vi har derfor haft mange snakke omkring det. Vi har også snakket om,  hvilken identitet man har, når man ikke længere er fodboldspiller.

- Der må jeg bare sige, at han er virkelig inspirationsværdig i den forstand, da han er meget simpel. Han er meget dygtig og tror på sig selv. Nu går han i gang med sit liv 2.0, fordi han har haft levet et liv, hvor han har identificeret sig som fodboldspiller. 

- Han har forberedt sig og taget de nødvendige uddannelser til at tage det næste skridt i sit liv. Han har en god familie og gode venner omkring sig, som alle støtter ham. Han er et godt sted, og det er vigtigt.

Selv om Sviatchenko i længere tid har vidst, at Hvilsom ville sige stop, føles det alligevel mærkeligt, nu hvor det endelig er kommet ud.

Det er derfor en trist afslutning på fodboldeventyret for Hvilsom.

- Det er sjældent, man vender tilbage, når man har sagt stop, og det kan han ikke, fordi han har simpelthen for ondt. Det er den dårlige side af fodbolden, hvor man også nogle gange kommer ind i de her forfærdelige slutninger, siger Erik Sviatchenko til bold.dk.

Mads Hvilsom nåede gennem sin karriere forbi klubber som FC Midtjylland, Viborg, Hobro, Brann, Braunschweig, Esbjerg og Sønderjyske.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

1 - 0

ULS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce