Pedro Bravo har tirsdag skrevet under på en ny kontrakt i FC Midtjylland.
Parterne har nu papir på samarbejdet frem til udgangen af 2030, og kontraktforlængelsen er ifølge sportschef Kristian Bach Bak et udtryk for, at midtbanespilleren har gang i den helt rigtige udvikling.
Det fortæller han ifølge FCM's hjemmeside.
- Bravo er en spiller, der passer perfekt ind i det udtryk, vi gerne vil have. Han tog sine første skridt i Mafra, kom herop, hvor han brugte et halvt år på at tilvænne sig, og er siden blevet en vigtigere og vigtigere del af holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en benhård 6’er, der indeholder mange af de ting, andre store FCM-midtbanespillere har kunnet gennem tiden. Han er hurtig og stærk, kan spille både 6’er og 8’er, han kan drive bolden, og han kan også være ankeret på midtbanen. Han giver en bund og et udtryk i holdet, siger Bach Bak og fortsætter.
- Nu skal han lægge på i forhold til det tekniske og fremadrettede spil, og vi kan se, at han tager alle de rigtige skridt.
20-årige Bravo står noteret for 58 kampe i FCM-trøjen.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga





























