Nikolas Nartey blev i august ramt af en muskelskade og har siden været ukampdygtig for Stuttgart.
I weekenden fik den 26-årige dansker imidlertid sit comeback i 0-1-nederlaget til Dortmund, og det vækker glæde.
Resultatet irriterer dog Nartey, fortæller han til Stuttgarts hjemmeside.
- Det var et dejligt øjeblik endelig at kunne være med i en kamp igen og stå på banen. Samtidig havde jeg selvfølgelig ønsket, at kampen var endt anderledes.
- Resultatet irriterede os meget, for vi følte, at vi kunne have fået mere ud af kampen, siger Nartey.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den danske midtbanespiller er ikke en del af Brian Riemers trup i denne omgang, og derfor skal tiden bruges på at pudse formen af i Stuttgart, som i løbet af de kommende uger har to testkampe.
- For mig personligt kommer testkampene på det perfekte tidspunkt. Efter mit comeback kan jeg bruge dem til at få flere minutter på banen.
- På den måde kan jeg bygge formen op og komme tilbage i rytmen, siger han.
Nartey har spillet for Stuttgart siden 2019 og har i den periode spillet 62 kampe for klubben.

Bastant Riemer kræver ansvar
Hattrick | Afsnit 24Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.
Læs mere
Stuttgart
Bundesliga


























