Interessen for Franculino har gennem en længere periode været stor.
Bold har tidligere kunnet berette om, at Bologna og Bayern har haft kig på FC Midtjylland-angriberen, som i indeværende sæson har fortsat sin storform.
Vinterens transfervindue nærmer sig, men sportschef Kristian Bach Bak har tidligere gjort det klart, at klubben ikke vil sælge Franculino til januar.
Det gjorde han igen i forbindelse med optakten til kampen mod Sønderjyske, som i skrivende stund er nået til pausetid.
- Vi nyder hvert sekund med ‘Francu’ og resten af holdet lige nu, lød det fra Bach Bak til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har ham indtil sommer. Den trup, vi satte sammen i sommer, vil vi gerne have med hele vejen hen, til når vi forhåbentligt står og har opnået noget stort sammen - så forhåbentligt indtil sommer.
- Jeg ved, Francu spiller sin kamp nummer 100 nu her, men det kan være, han skal op at spille 120-30 styk.
21-årige Franculino har kontrakt med FC Midtjylland helt til sommeren 2029, men alt tyder på, at han til sommer bliver solgt.

Eriksen vil til EM 2028
Hattrick | Afsnit 67Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































