





Brøndby IF led tredje nederlag på stribe, da de mandag aften blev slået 4-1 af FC Midtjylland.
Det var en kamp, hvor værterne dominerede slagets gang fra start til slut - særligt i første halvleg.
Det var også de første 45 minutter, som BIF-backen Oliver Villadsen hæftede sig ved efter opgøret.
- Forfærdelig oplevelse. At tabe 4-1 - igen lukke for mange mål ind - det er for dårligt. Ja, vi er squ bare for dårlige i dag, siger Villadsen til TV 2 Sport X.
Allerede efter 45 sekunder kom de blågule bagud, hvilket igangsatte en skrækhalvleg for Thomas Nørgaards tropper.
Artiklen fortsætter efter billedet

På banen kunne det også mærkes hos Brøndby-defensiven.
- Jeg tænker selvfølgelig ''lort'', men kampen er stadigvæk lang, så det kan man godt vende. Jeg synes, at vi var alt for dårlige i første halvleg. Vi vinder ikke nogen dueller, og vi får ikke lavet nogen chancer eller noget som helst. Det er bare for dårligt.
Allerede på torsdag skal BIF i aktion igen, når de møder Vejle Boldklub i Betano Pokalen.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga

























