


3F Superligaen er tilbage, og sikke et brag af en kamp, den blev åbnet med.
De forsvarende mestre fra FC Midtjylland havde det særdeles svært mod AGF's sprudlende offensiv.
Et tidligt mål sendte hjemmeholdet på sejrskurs, og med ti minutter tilbage af første halvleg opstod en situation, der skabte en hel del debat.
Mads Bech Sørensen, den nye FCM-anfører, gik ned i en glidende tackling på Tobias Bech, som gik i græsset.
AGF-spillerne, AGF-trænerbænken og hele den hvidklædte del af Ceres Park var ikke i tvivl: Der var straffespark - men dommer Morten Krogh vinkede afværgende.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og i øresneglen fortalte VAR også, at der intet var at komme efter. Efter kampen fortalte en af duellens hovedpersoner, at han trods alt følte sig en smule heldig over, at den ikke blev dømt.
- Det er en 50/50-duel, fortalte Mads Bech til Bold og den fremmødte presse.
- Nu snakkede jeg med ham (Tobias Bech, red.) efterfølgende, og han siger også, at han lænede sig en lille smule ind over mig tidligt. Jeg får også ramt ham – det er en 50/50-situation.
- Den kunne vel godt være dømt. I dag er jeg glad for, at den ikke bliver dømt. Jeg har ikke selv set den igen, så jeg har ikke selv set, hvor tidligt han læner sig ind over mig, da jeg ligger ned.
Føler du dig heldig?
- Ja, det gør men vel altid, når en 50/50-situation går ens vej, så jeg føler mig en smule heldig.
Rammer du bolden?
- Nej, lød svaret prompte.
FC Midtjylland kan takket være en pragtpræstation af Elias Olafsson og et mål af Adam Buksa rejse tilbage til Heden med et enkelt point.
Deres næste opgave i 3F Superligaen er mod FC Nordsjælland på lørdag d. 27. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga




































