Kristoffer Olsson takker officielt af i FC Midtjylland søndag aften.
I pausen af opgøret mellem midtjyderne og Brøndby vil han sige farvel på MCH Arena, efter parterne har besluttet at ophæve svenskerens kontrakt.
Men nu fortæller midtbanespilleren til TV 2 Sport, at det var FC Midtjylland, der inden landsholdspausen gav ham beskeden om, at tiden i klubben var ved at være forbi.
- For to-tre-fire uger siden sagde de, at jeg ikke længere måtte træne med holdet efter landsholdspausen. Det var godt, at de sagde det, for så kunne jeg tænke over, hvad jeg så skulle gøre, siger han.
Kristoffer Olsson fortæller videre, at han accepterer, at han ikke er god nok til at spille i FC Midtjylland lige nu, og at det nu handler om at træne med et hold, hvor han kan vænne sig til at spille 11 mod 11.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det kommer til at finde sted i svenske Norrköping, hvor svenskeren har fået lov til at bevise sit værd til træning.
Kristoffer Olsson blev i februar 2024 ramt af en flere blodpropper i hjernen, som med det samme vendte op og ned på karrieren som professionel fodboldspiller.
Men midtbanespilleren har endnu ikke opgivet at vende tilbage på banen, og den kamp skal nu fortsætte hjemme i Sverige.
Opgøret mellem FC Midtjylland og Brøndby fløjtes i gang klokken 18.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga







































