Det var en glædelig nyhed, som FC Midtjylland kunne dele forud for søndagens opgør mod FC København.
Kristoffer Olsson har genvundet sin motoriske funktion og verbale evner.
Inden kampen kunne Thomas Thomasberg så fortælle, at han har været på besøg hos Olsson på Hammel Neurocenter.
Bold fangede efter topopgøret FCM-træneren for at få sat flere ord på Olssons tilstand.
- Det er jo fedt. Det har vi jo vidst i nogle dage, og jeg har også selv været ude og konstatere det ved et besøg, så det er jo kun glædeligt, siger Thomas Thomasberg.
- Det er jo det, vi alle sammen ønsker, og det er fedt at se, at det går fremad. Selvfølgelig er han ikke der, hvor han ønsker at være, men i forhold til hvor vi har været, så er det bare rigtig gode nyheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er vi alle sammen glade over, og det tror jeg er ligegyldigt om man sidder i FCK-lejren eller hos os.
De gode nyheder om Kristoffer Olsson giver, ifølge Thomasberg, et løft til spillertruppen.
- Det er jo altid godt til en trup, når der kommer positive meldinger, men også til klubben og til mig personligt, så selvfølgelig giver det noget energi.
Thomasberg ville dog ikke gå i nærmere detaljer omkring, hvor meget Kristoffer Olsson er i stand til at kommunikere på nuværende tidspunkt.
- Nej, det står i pressemeddelelsen, og jeg har selv kunnet konstatere noget af det. Det, der står i pressemeddelelsen, er det vi forholder os til, og det er jeg bare glad for på alles vegne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga

































