2025-11-27 11:36:00

Simon Kjær spår Franculino store ting: For tidligt for Real Madrid

Simon Kjær har inden opgøret mellem FC Midtjylland og AS Roma snakket med La Gazetta dello Sport, hvor han advarer om FCM's offensive profiler. Heriblandt Franculino som han spår en stor fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

ROM

2 - 1

FCM

Der kan ikke længere være tvivl i Danmark om Franculinos kvaliteter.

Dem har han vist hele efteråret, hvor han er topscorer i 3F Superligaen og delt topscorer i Europa League.

I Italien kender man ham nok ikke så godt endnu, men det kan man komme til torsdag aften, hvor FC Midtjylland møder AS Roma på Stadio Olimpico.

Inden kampen har de i Italien prøvet at blive lidt klogere på Mike Tullbergs mandskab. 

La Gazetta dello Sport har sat Simon Kjær, der er bestyrelsesmedlem i FCM, i stævne.

Her advarer Simon Kjær i den grad om Franculino, som har niveauet til den største scene.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Simon Kjær spår Franculino store ting: For tidligt for Real Madrid
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Franculino er en angriber, der kan spille for alle hold. Det er måske for tidligt for Real Madrid, men han kan spille alle steder i Italien. 

- Jeg ser evner hos ham, som man ikke kan lære. Det er instinkt og talent. Han er meget, meget god, siger Simon Kjær til La Gazetta dello Sport.

Simon Kjær med en fortid i flere italienske klubber heriblandt AS Roma ønsker også at gøre opmærksom på nogle af de andre offensive spillere.

- (Philip, red.) Billing, der kom fra Napoli, gør det meget godt. (Aral, red.) Simsir, (Mikel, red.) Gogorza og (Dario, red.) Osorio er meget interessante spillere. Vi har skiftet træneren for at udvikle deres talent.

Kampen mellem AS Roma og FC Midtjylland bliver spillet 18.45 torsdag aften.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

ROM

2 - 1

FCM

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce