Mathias Jensen har taget sit første store skridt væk fra Brøndby.
Den 21-årige midtbanespiller er skiftet til Vejle Boldklub, hvor han har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2030.
For Mathias Jensen var det ikke en beslutning, der blev truffet uden grund.
Han er vokset op som spiller i Brøndby, men i dialogen med Vejle mærkede han noget, der gjorde udslaget.
- Det er et stort skridt for mig. Jeg har været i Brøndby i hele mit fodboldliv, så det er selvfølgelig ikke en beslutning, man bare tager fra den ene dag til den anden, siger Mathias Jensen til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men i dialogen med Vejle Boldklub har jeg mærket en klub, der virkelig vil mig, og som har været meget tydelig omkring, hvordan de ser mig og min udvikling. Det har betydet meget for mig.
Midtbanespilleren ser samtidig store muligheder i sit nye eventyr.
- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, af faciliteterne omkring holdet og af de mennesker, jeg har mødt. Der er en flot historie i Vejle Boldklub og en klar ambition om, hvor klubben skal hen igen. Det vil jeg gerne være en del af.
Mathias Jensen kommer til Vejle efter at have fået sit seniorgennembrud i Brøndby i efteråret 2025, hvor han spillede flere kampe fra start.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga
Betinia Liga

























