2026-03-04 11:23:11

Steinlein om nyt FCM-tiltag: Gør spillerne mere salgbare

FC Midtjylland har lanceret et tiltag, hvor de uddanner de unge spillere på akademiet i at udvikle sine kompetencer inden for interviewtræning, medieforståelse og personlig branding. Claus Steinlein fortæller til Bold, at det er nødvendigt i en tid, hvor man på et splitsekund kan få ødelagt sin karriere med sine udtalelser. Samtidig er det et vigtigt tiltag i deres forretningsmodel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCM

1 - 1

AGF

Der er ingen tvivl om, at akademiet er en af de vigtige grundsten hos FC Midtjylland.

Nu lancerer de et nyt tiltag på Dream99, der udvider paletten af egenskaber hos de talentfulde spillere.

De har nemlig i denne sæson tilbudt undervisningsforløb i kommunikation, branding og medieforståelse til udvalgte spillere fra klubbens U19-hold og førsteårsseniorer.

Det gør FC Midtjylland i samarbejde med kommunikationsbureaet Ulveman & Børsting. Helt konkret bliver spillerne undervist over 20 sessioner i redskaber til at håndtere opmærksomheden, som følger med en professionel karriere i fodbold.

Bestyrelsesformand i FC Midtjylland, Claus Steinlein, fortæller til Bold, hvad tankerne bag uddannelsen er.

- Først og fremmest vil vi gerne danne vores unge mennesker til at kunne noget andet end kun at spille fodbold. For at blive en god fodboldspiller skal man kunne håndtere pressen og de sociale medier. Det er en del af jobbet, hvor man i gamle dage bare kunne spille fodbold. Det vil vi gerne gøre vores unge mennesker klar til.

I initiativet er der også forretningsmæssige grunde til, at man i FC Midtjylland gør en dyd ud af at uddanne sine spillere i, hvordan de agerer udadtil.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Steinlein om nyt FCM-tiltag: Gør spillerne mere salgbare
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Du kan ødelægge din karriere på et splitsekund, hvis du dummer dig i nogle udtalelser.

- Når fodboldspillere skal købes og sælges, går alle klubber ind og tjekker, hvordan de er som personer, hvordan de har ageret på de sociale medier, og hvordan agerer de i pressen. Dem der har problemer med det, de får sværere ved at finde klubber i fremtiden. Så det er også for vores egen skyld for at gøre dem salgbar og klar.

- I hele vores forretningsmodel med at udvikle spillerne og få dem på førsteholdet i FC Midtjylland og sælge dem til udlandet, er det nødvendigt, at de kan noget mere end at spille fodbold, og der er det her et ben, som man skal kunne.

Personlig branding bliver fremhævet som en af de ting, der kan gøre en stor forskel i den nuværende tidsalder, hvor spillerne i højere grad er i stand til at påvirke retningen for deres karriere igennem deres handlinger.

- En ung dreng der spiller for 20-30.000 tilskuere, scorer et mål og læser i avisen, at han er verdens bedste. Det kræver noget hos de unge mennesker at være klar til den verden de kigger ind i. Det handler både om at holde fødderne på jorden, men også at bruge det aktivt og være bevidste om, hvordan verden ser på én som person.

- Når man kigger rundt i fodboldverdenen, kan man se nogen, der er rigtig gode til det. David Beckham var vel den første, der havde stor succes med at have styr på sit brand og navn. Men man ser også eksempler på nogen, som har været helt umulige, de får sværere og sværere ved at få kontrakter, siger Claus Steinlein.

Ændret mediebillede
Fodbolden udvikler sig hastigt og bliver mere og mere kommerciel. Ligeledes bliver spillerne i højere grad ansigter udadtil, som kan bruges i markedsføring hos klubber og sponsorer.

Forventningen er også fra de fleste medier, at spillerne skal være i stand til at stå til rådighed for pressen efter kampe og træning.

Claus Steinlein er også af den opfattelse, at der er sket en ændring over de seneste år.

- Mediebilledet er blevet noget mere markant de sidste 5-10 år i dansk fodbold. Der er lidt flere overskrifter, lidt mere opmærksomhed og fodbolden er blevet meget mere eksponeret, og man skal være meget mere klar på det. Men der er meget mere interesse, hvilket, jeg egentlig synes, er superfedt.

235273
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Denne udvikling har fået klubber både i ind- og udland til at beskytte sig selv i højere grad og slutte tættere. Med dette initiativ håber FC Midtjylland at komme det problem i møde og illustrere en anden tilgang.

- Fodboldverdenen bliver mere og mere lukket, men der er vores forsøg, ønske og drøm at åbne mere op. Det kan man også se hos os, hvor vi stort set aldrig har lukket træningen, og vi står til rådighed for pressen. Så vi forsøger egentlig at gå den anden vej.

Spillere, der ikke tør åbne sig op over for medierne, er en direkte konsekvens af den mere lukkede tilgang, flere klubber praktiserer. Spillerne bliver i højere grad medietrænet, der giver strømlinede og intetsigende svar, men Claus Steinlein afviser, at det skulle være intentionen med dette tiltag.

- Grunden til, at vi gør det her, er, at vi netop ikke vil skabe robotter. De skal give noget af sig selv og være gode i pressen. Der skal man finde ud af, hvordan man håndtere at være sig selv og sige de ting, man skal. Men det er med at bruge det bevidst, så man kan fremstille sig selv på en fed måde. Så tværtimod i stedet for at der bare skal svares med floskler, vil vi gerne uddanne dem til at give noget af sig selv.

FCM-ambassadører
Når FC Midtjylland sælger spillere til det store udland, sker det med en vished om, at man forhåbentlig har skolet en spiller, der viser de rigtige værdier, der kendetegner klubben fra heden.

Det er sket ad flere omgange før. Claus Steinlein hæfter sig især ved en samtale med Palermo, et halvt år efter FCM solgte Simon Kjær til den italienske klub.

- De fortalte, at det var en god dreng, vi havde sendt derned. Han var god både på- og udenfor banen. Så det handler om, at det skal være nogle gode FCM-ambassadører, vi sender ud.

194676
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ligeledes er bestyrelsesformanden imponeret over Rasmus Nissen Kristensen, som han kalder et naturtalent, når det drejer sig om interview-situationer.

Det er de gode eksempler, som Claus Steinlein fremhæver, men den 54-årige fodbold-boss sætter streg under, at uddannelsen strækker sig langt udover fodbolden.

- Vi prøver hele tiden at finde ting, der kan gøre vores fodbolduddannelse bedre. Det er for spillernes skyld i at kunne lykkes som mennesker. Det er ikke sådan, at alle dem, der får uddannelsen, bliver professionelle fodboldspillere, men det skader ikke. Det er stadig en stor hjælp til den menneskelige udvikling at få de her redskaber, afslutter Claus Steinlein.

Podcast Cover

Guldkampen lever

Hattrick | Afsnit 65

Hvem er favoritter til at snuppe det danske mesterskab i denne sæson? Spørgsmålet er pludselig pivåbent efter mandagens topbrag i Herning. 

Læs mere
-14:59

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCM

1 - 1

AGF

Annonce

62 kommentarer

Se kommentarer
Annonce