FC Midtjylland er i gang med en stor sæson.
I Superligaen kæmper man vanen tro med om mesterskabet, mens at man i pokalturneringen er nået frem til finalen i Parken.
Og så er der den europæiske succes.
Midtjyderne har været på alles læber, da Mike Tullberg og co. har leveret flotte resultater i Europa League, hvor man på et tidspunkt toppede hele ligaspillet.
Nu er FC Midtjylland for første gang i historien klar til en ottendedelsfinalen i en europæisk turnering, og det skaber glæde på den anden side af Atlanten.
Klub-legenden Erik Sviatchenko følger stadig med i FC Midtjyllands kampe, og han glæder sig over udviklingen i klubben.
- De er et virkelig godt sted. Det er et stærkt fundament, og det hjælper, når man har en klubejer, som først og fremmest giver et fundament til, at man kan skabe noget, der er super bæredygtigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Her tænker jeg på, at man ikke bare kan sælge spillere, når der kommer store tilbud ind. Det seneste eksempel er Aral Simsir, som alle dage tidligere ville have været solgt for 70-75 millioner kroner.
- Man kan nu holde på alle de her spillere, som gør, at man kan tage de store skridt og få et hold, som bliver mere værd. Nu vinder man større kampe, og man bliver bedre som hold.
- Så er det lige pludselig ikke 75 millioner kroner, men i stedet plus 100 millioner, som man kan få for spillerne.
Sviatchenko tilføjer desuden, at FC Midtjylland også er blevet løftet ved, at klubben også har fået ekstra kapital ind. På den måde kan man også investere i bedre spillere.
'Så du Simsir i weekenden?'
Ambitionerne er store i FC Midtjylland.
Man vil lege med hos de store, mens at der nu også bliver tale om en finale som et mål. Claus Steinlein har i hvert fald allerede sat kryds i kalenderen.
Erik Sviatchenko glæder sig på sin hjerteklubs vegne og peger på, at cheftræner Mike Tullberg har en stor andel i succesen.
- Det har måske været det helt rigtige, at Mike Tullberg kom ind. Han kendte ikke klubben og er kommet udefra. Han har været i små 20 år i tysk fodbold, og det har været godt med en, som ser lidt anderledes på det hele. Alle går bare samme vej.
Og så er der de famøse dødbolde.
I denne sæson er FC Midtjylland gået viralt i Europa med kvaliteten på dødbolde, hvor the Telegraph endda kaldt midtjyderne for en ekstrem udgave af Arsenal.
Sviatchenko mener dog, at der er mere end blot hjørnespark og indkast til FCM's repertoire.
- Da jeg var med til at vinde mesterskaber med FC Midtjylland, scorede vi jo plus 45 procent af vores mål på dødbolde.
- Det er jo lidt det, som man også ser nu. Nu har man også individualister, som producerer høje tal. Aral Simsir er jo et navn, som alle pludselig begynder at kende.

Det har Sviatchenko selv kunnet mærke i hverdagen i Houston.
- Herovre på den anden side af jorden har vi vores scout, som jo hele tiden kommer over til mig og siger: 'Så du Aral Simsir i weekenden?'
- Det betyder jo, at de midtjyske spillere også kommer rundt. De har fået slået deres navn fast i Europa og resten af verden, lyder det fra Erik Sviatchenko.
FC Midtjylland-spillerne kan gøre endnu mere opmærksom på sig selv torsdag aften i det første af to kampe mod Nottingham Forest.
Erik Sviatchenko har selv en stor andel i FC Midtjyllands historiske resultater. Sammen med to andre midtjyske legender har han sagt ja til at se tilbage på nogle af de vigtigste øjeblikke.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































