




Det var overraskende, at Julius Emefile startede inde, da FC Midtjylland lørdag mødte Sønderjyske.
Den 19-årige angriber havde kun fået 15 minutter på banen for FCM tidligere, men fik altså sin startdebut, selv om Mikael Uhre var til rådighed.
Efter 2-2-kampen fortalte Mike Tullberg om sine overvejelser omkring at starte med Emefile.
- Det var på grund af den situation, som vi står i, hvor vi har mange ude. Julius kunne måske gå ind og gøre noget uventet, og jeg synes også, at han havde et par chancer i første halvleg.
- Med lidt mere tur i den havde han også lavet et mål.
- Så skyldes det også, at Uhre desværre ikke er et sted, hvor jeg føler, at han skal stå i en startopstilling, lyder det fra Tullberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selv om Emefile viste prøver på sit talent, endte angriberen også med at begå straffespark i opgøret. Sparket fra pletten blev dog reddet af Elias Olafsson.
- Sådan er det. Vi har mange unge spillere på banen, og det er tit sådan, at unge spillere laver lidt flere fejl end andre.
- Som en af jer nævnte, kunne vi nok godt have brugt lidt mere erfaring på banen, men det gider jeg ikke bruge tid på nu.
- Hvis jeg havde ti spillere på 19 år, havde jeg også forventet, at de kunne gøre det færdigt, men det kunne de ikke, og det er ikke godt nok, siger Tullberg og henviser til, at FCM lukkede to mål ind til sidst.
I næste runde skal FCM møde Brøndby.
Tullberg har tidligere sat ord på Mikael Uhres svære start i FCM. Læs mere her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




































