2026-04-05 14:45:24

X-rygte aflivet: FCM henter ikke Jack Blood

På det sociale medie X er den unge målmand Jack Blood blevet sendt officielt afsted til FC Midtjylland, men der er tale om en misforståelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

'Ikke din typiske transfer’. 

Således starter et opsigtsvækkende opslag, der er blevet delt vidt og bredt, på det sociale medie X. 

I opslaget fremgår det, at målmanden Jack Blood har skiftet tilværelsen i Englands ottendebedste række ud med de firedobbelte danske mestre FC Midtjylland. 

Der har på X hersket en stemning af, at opslaget kan tages for gode varer, da det er oprettet af en officiel partner til ligaen ‘The Northern Premier League’ - en profil, der har lige knap 50.000 følgere.

Læg dertil, at klubben Sporting Khalsa, hvor den purunge keeper indtil videre har slået sine folder, ligeledes bekræfter i et X-opslag, at et skifte til ulvene er en realitet.

Der er dog bare ét problem. FC Midtjylland har aldrig har hørt om en spiller ved navn Jack Blood. 

Bold tager dig her igennem den mærkværdige historie.

Engelsk kontakt
Forklaringen skal først og fremmest findes gennem FCM Next Generation.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -X-rygte aflivet: FCM henter ikke Jack Blood
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et strategisk talentprojekt, der samler nogle af klubbens største internationale talenter i årgang 2006 og 2007 i et professionelt fuldtidssetup.

Projektet indebærer blandt andet at rejse ud i verden og deltage i internationale turneringer samt træningsforløb i forskellige fodboldkulturer.

Et af de steder er Spanien.

Her befinder Next Gen-holdet sig lige nu, og det gjorde engelske Kevin Scott også tidligere på året. 

Og så tænker du sikkert: Hvem er Kevin Scott? 

Han har såmænd tidligere stået i spidsen for rekrutteringen i klubber som Bristol City, Stoke og Port Vale og driver lige nu '433 Football Academy, der har baser i både England, Portugal og Spanien.

I den forbindelse falder han tidligere på året i snak med en person, der ligeledes har sin daglige gang i talent-miljøet på den spanske sydkyst.

- Vi var på tur i Malaga, hvor vi blandt andet så FCM Next Gen spille. 

- Her faldt jeg så i snak med en fyr, der bor i Spanien og kender til projektet. Ham har jeg holdt kontakten med siden, fortæller Scott til Bold.

Og det er altså her, at koblingen mellem den 17-årige keeper og FC Midtjylland bliver skabt.

Akut målmandsmangel
Kort tid efter opstod der nemlig en uventet situation hos FCM Next Generation.

På målmandsposten var flere spillere ude med skader, og pludselig stod holdet akut og manglede en keeper, der kunne deltage i træningen.

Løsningen blev et hurtigt opkald.

Kevin Scott tog kontakt til Jack Bloods familie for at høre, om den unge englænder, som også har haft sin daglige gang på 433-akademiet, kunne træde til og hjælpe.

Det fortæller teenage-målmanden til Bold.

- Han ringede til min far og sagde, at han havde fået et opkald fra en fyr, som fortalte, at FCM Next Gen manglede en målmand med meget kort varsel. 

240520
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

- De spurgte, om jeg havde mulighed for at komme til Spanien og træne med, siger Jack Blood.

Den mulighed var den unge keeper ikke sen til at gribe.

Kort tid efter satte han nemlig kursen mod Spanien for at træne med gruppen af FC Midtjylland-talenter, og her befinder han sig faktisk stadig.

- Jeg ved ikke helt, hvor længe jeg skal være med Next Gen. Lige nu er jeg bare hernede for at træne med holdet, siger Jack Blood.

'Der er sket en misforståelse'
Han skal dog efter alt at dømme ikke sætte næsen op efter en fremtid på MCH Arena.

Da Bold første gang tager kontakt til FC Midtjylland, lyder meldingen nemlig, at man aldrig har hørt om en spiller ved navn Jack Blood.

Ove Pedersen, som er medansvarlig for trænergruppen i FCM Next Gen, har dog efterfølgende undersøgt sagen og kommet frem til, at en engelsk målmand ved navn Jack i øjeblikket befinder sig sammen med gruppen i Spanien.

214563
Foto: Lasse Lagoni/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

Der er dog hverken tale om en prøvetræning eller et kontrakttilbud, understreges det.

Men hvorfor skriver både Sporting Khalsa og The Northern Premier League så, at Jack Blood er skiftet til FC Midtjylland?

Den 17-årige sidste skanse mener, at der er sket en misforståelse i kommunikationen med klubben fra den ottendebedste engelske række.

- Jeg sagde til Sporting Khalsa, at jeg skulle ned og træne med FC Midtjylland i Spanien, og jeg tror ærligt talt, at der er sket en misforståelse i den anden ende.

- Jeg blev ret chokeret over at se, at de skrev, at jeg havde skrevet kontrakt med FC Midtjylland. Jeg havde egentlig bare fortalt dem, at jeg skulle afsted til FCM Next Gen i Spanien i en måned eller måske længere, siger han.

Jack Blood bekræfter ligeledes over for Bold, at der ikke er blevet smidt noget kontrakttilbud på bordet.

For den 17-årige målmand handler opholdet da også først og fremmest om at suge erfaring til sig og få nye oplevelser i et internationalt fodboldmiljø.

- Mit håb for fremtiden er selvfølgelig at spille professionel fodbold - eller i hvert fald nå så højt et niveau som muligt, slutter Jack Blood således håbefuldt.

Klubben Sporting Khalsa er ikke vendt tilbage på Bolds henvendelse. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce