21-årige Oliver Tølbøll Rimmen er færdig i FC Nordsjælland.
Midtbanespilleren var i sidste sæson udlejet til FC Helsingør og FA 2000, og den manglende udsigt til spilletid i FCN betyder, at parterne nu stopper samarbejdet.
- Oliver har været en del af FC Nordsjælland i seks år, og han har fra første dag bidraget til kulturen i klubben. Han har altid haft en positiv tilgang til tingene – uagtet om det ikke altid lige gik hans vej.
- Lige nu ser udsigten til spilletid i FCN svær ud, da der en stor konkurrence på de positioner, som Oliver kan spille. Så vi er blevet enige om, at den bedste løsning for Oliver er, at han kan afsøge andre muligheder.
- Det er vigtigt i hans alder at komme ud og få en masse spilletid, så han kan udvikle sig og blive den dygtige spiller, som han har potentiale til. Vi takker ham og hans familie for deres samarbejde i løbet af hans tid i FCN, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hovedpersonen er ærgerlig over, at det ikke blev til mere i FCN.
- Jeg har været rigtig glad for min tid i FC Nordsjælland og er taknemmelig for alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft her sammen med mine holdkammerater – særligt i ungdomsårene.
- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det aldrig blev, som jeg havde håbet på i forhold til spilletid i seniortruppen. Men jeg er ikke i tvivl om, at FC Nordsjælland har modnet mig som spiller og gjort mig klar til det næste fodboldeventyr, siger Oliver Tølbøll Rimmen.
Midtbanespilleren blev rykket op i Superliga-truppen i 2020 og nåede en enkelt kamp i den bedste række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

































