Efter et stærkt forår har anfører Kian Hansen fået forlænget sin aftale i FC Nordsjælland.
Den rutinerede midtstopper havde allerede kontrakt i yderligere et år fra nu, men nu løber den altså til 2026.
Forlængelsen sker i god tid, og den kommer blot et år efter seneste forlængelse.
I FCN er man glade for, at 35-årige Kian Hansen nu er sikret to år frem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har højnet sit niveau for hvert år, han har været i klubben, og han viser på den måde med al tydelighed, at det ikke kun er spillere i starten af deres karrierer, der kan udvikle sig her i FC Nordsjælland.
- Derfor er vi også meget glade for, at han endnu en gang vil binde sig klubben, for han spiller en meget stor rolle i den måde, vi gerne vil drive vores Superliga-hold på, siger fodbolddirektør i FCN, Phil Radley.
I den netop overståede sæson spillede Kian Hansen 41 kampe med et mål til følge, mens det siden skiftet fra FC Midtjylland tilbage i 2019 er blevet til 150 kampe i alt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga


































