Toby Collyer forlader Manchester United.
Den 22-årige midtbanespiller har været en del af klubbens akademi siden 2022, men nu tager han et nyt skridt i karrieren, da han skifter til West Bromwich i Championship.
Der er tale om et permanent skifte, som er betinget af den endelige registrering, skriver Manchester United på sin hjemmeside.
Forventningerne til Collyer i United var store, efter at han i sommeren 2023 var en del af Premier League-holdets optakt og siden fik debut under daværende cheftræner Erik ten Hag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Opholdet på Old Trafford bød dog også på et lejeophold til netop West Bromwich, og nu vender Collyer altså tilbage til klubben med et permanent skifte.
Manchester United fremhæver i sin pressemeddelelse, at den unge englænder har været yderst professionel gennem hele sin tid i klubben, men at han nu er fortid i Manchester.
Han nåede at spille i alt 13 kampe for Manchester Uniteds førstehold.
Toby Collyer har skrevet under på en fireårig kontrakt med West Bromwich.

West Bromwich
Manchester United
Championship

























