


Caleb Yirenkyi tiltrækker sig opmærksomhed rundt omkring i Europa.
FC Nordsjælland afviste et tilbud på Yirenkyi på 138 mio. kroner i det netop overståede transfervindue, og det var der flere årsager til.
FCN-sportsdirektør Alexander Riget fortalte, at det er nemt at sige nej, når ghaneseren er endnu mere værd, mens Yirenkyi ifølge Viaplay har prioriteret fast spilletid frem mod VM-slutrunden.
Søndag fortsatte FCN-spilleren sine gode takter, da han både scorede og lagde op til et mål i en 2-1-sejr over Sønderjyske.
Det var holdkammeraten og landsmanden Prince Junior glad for at se:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ved alle, hvor fantastisk Caleb er. Det er en kæmpe fornøjelse at være på hold sammen med en person, som jeg er vokset op med og har spillet med længe.
- Det betyder meget for mig at se, hvordan han skinner ude på banen. Han skal bare forsætte med at klø på. Det er godt for os alle her i klubben.
- Det ville ikke undre mig, hvis han tager skridtet til en større klub og kommer med Ghana til VM til sommer. Han fortjener alle de gode ting, som der kommer til ham, siger Prince Junior til Bold efter 2-1-sejren.
Yirenkyi har spillet 40 kampe på FC Nordsjællands førstehold. Her er det blevet til fire scoringer og syv oplæg. Hans kontrakt med Farum-klubben løber frem til sommeren 2030.
Den 20-årige midtbanespiller står noteret for otte landskampe for Ghana, der er kvalificeret til sommerens VM-slutrunde.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

























