Sidste sommer valgte FC Nordsjælland og Ulrik Yttergård Jenssen at tage afsked med hinanden, da den norske stopper skiftede til Willems II, men det blev en kort fornøjelse.
Yttergård Jenssen er nemlig vendt retur til Farum, hvor han fredag er blevet præsenteret på en kontrakt, som er gældende for resten af efteråret.
Det er en aftale, som har skabt glæde hos sportsdirektør Mikkel Hemmersam, siger han til klubbens hjemmeside.
- Ulrik var værdsat og vellidt både på og uden for banen igennem de 3,5 år, han var her. Vi kender ham, og vi ved, hvad vi får – og så har han i tillæg fået en sæson i benene fra den bedste række i Holland. Han kender alt til klubben og kan hurtigt falde ind, og så har han ikke mindst en stor portion erfaring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er derfor glade for, at vi har fået Ulrik ind til at styrke bredden og konkurrencen i forsvaret her i efterårssæsonen. Det har været en prioritet for os, efter Erik Marxens skade forrige weekend, da det ser ud til, at vi desværre må undvære ham i en længere periode.
- Samtidig har Ulrik vist en stærk interesse i og motivation for at komme tilbage til FC Nordsjælland og bidrage til truppen. Vi glæder os til at se ham være tilbage i omklædningsrummet og på træningsbanen, lyder det fra Mikkel Hemmersam.
26-årige Ulrik Yttergård Jenssen har første træningsdag fredag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




































