2023-12-04 15:34:34

FC Roskilde siger farvel til tre spillere

2. Divisionsklubben FC Roskilde siger ved årsskiftet farvel til Noah Schak, Mikkel Lejbowicz og Gustav Ullit.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nummer to i 2. Division, FC Roskilde, justerer i truppen ved årsskiftet.

Klubben har valgt at sige farvel til tre spillere, der skal ud og jagte spilletid på andre græsplæner.

Der er tale om Noah Schak, Mikkel Lejbowicz og Gustav Ullit.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -FC Roskilde siger farvel til tre spillere
Foto: Ole Walldo

- Der er stor konkurrence om pladserne i FC Roskilde og der har derfor været begrænset med spilletid til alle tre i dette efterår - ligesom udsigten til spilletid efter vinterpausen også er begrænset. 

- Vi har derfor meddelt alle tre, at vejen til kontinuerlig spilletid ligger andetsteds, hvorfor de stopper i FC Roskilde. 

- Jeg vil gerne takke alle tre for deres arbejdsindsats i klubben, og for deres bidrag til den fantastiske kultur der er på træningsbanen og i omklædningsrummet, udtaler sportschef Anders Theil til klubbens hjemmeside.

Ingen af de tre spillere nåede at spille mere end ti kampe for klubben.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce