FC Roskilde er sikret oprykning til 2. division, men ikke hele den nuværende trup kommer med op.
Fredag oplyser Roskilde således, at fem spillere i form af Frederik Vang, Nicklas Schmidt, Ali Shah, Nicklas Rasmussen og Conrad Kromann forlader klubben denne sommer.
- Fælles for alle fem er, at de hver især har bidraget rigtig godt til holdet både på kampdage, på træningsbanen og i omklædningsrummet. Ligesom de alle har været en del af den oprykning, som er en realitet i indeværende sæson.
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til alle fem for deres indsats i lyseblåt, og jeg ønsker dem alt godt i deres næste kapitel, siger sportschef Anders Theil.
FC Roskilde spiller lørdag sæsonens sidste kamp, når VSK Aarhus kommer på besøg.


FC Roskilde
CampoBet 3. division






























