2025-05-17 21:48:00

Overlevelse havde sendt Roskilde til Slagelse

FC Roskilde skal en tur ned i 2. division, og det ærgrer direktør i klubben, René Christiansen. Dog er fordelen, at klubben undgår at spille kampe i Slagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FT

B93

0 - 2

FCR

FC Roskilde skal en tur ned i 2. division.

En skæbne, der naturligvis ikke er optimal, selvom det også ender med at have sine fordele.

Det siger direktør i klubben, René Christiansen, til Bold.

- Vores klare mål er, at vi kun spiller 2. division i én sæson. Vi rykker op til næste år. Vores budget er uforandret, og vores trup bliver kun stærkere. Vi får spillere tilbage fra langtidsskader, og så har vi styr på vores bærende spillere, som jeg dog ikke kan sige noget om endnu.

- Vi skærer ikke ned (økonomisk, red.), så målet er, at vi som minimum skal blive nummer to næste år, og vi kan næsten kun skuffe.

Og det er så her, at fordelen ved at tage en tur ned i Danmarks tredjebedste række kommer i tale.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Overlevelse havde sendt Roskilde til Slagelse
Foto: FC Roskilde

- Når alt det her er sagt, så er det også okay, at vi rykker ned. Vores licensansøgning på stadionnet i Roskilde blev nemlig ikke godkendt, hvilket vil sige, at vi skulle spille i Slagelse, hvis vi havde overlevet.

FC Roskilde var altså rykket til FC Vestsjællands gamle stadion, Slagelse Stadion, hvor der er plads til 10.000 mennesker, hvis klubben havde taget endnu en sæson i den næstbedste danske række.

- Det er ikke derfor, at vi rykker ned - vi havde meget gerne overlevet - men konsekvensen for overlevelse havde været, at vi skulle spille i Slagelse.

Det er nemlig sådan, at FC Roskildes hjemmebane i Rådmandshaven ikke lever op til DBU's krav i NordicBet Ligaen.

- Vi kunne kun få en dispensation for et år, og da vi ikke har varme i banen, plads til nok tilskuere og lys, som er godt nok, så ville vi ikke få dispensation for endnu en sæson.

René Christiansen regner dog med at rykke op igen, hvorfor der også er blevet sat gang i planerne om stadionnet i det centrale Roskilde.

- Vi er fortsat i god dialog med kommunen om at opgradere vores stadion.

René Christiansen kan dog ikke svare på, om der er tale om et nyt stadion.

Klubberne kan få dispensation for et år, men der skal gå tre år mellem hver ansøgning.

Alt er til salg
Direktøren håber selvsagt på at holde på alle de bærende spillere i klubben, selvom de skal en tur med ned i 2. division.

Men alligevel vil han ikke holde igen, hvis der kommer nogle fine bud.

- Når transfervinduet først åbner, så er alt til salg. Hvis der kommer et god bud, så kan alt ske, siger René Christiansen kortfattet.

FC Roskilde har allerede sagt farvel til en række spillere, der ikke får forlænget i klubben.

Jagten er i gang for at finde nyt blod - og jagten foregår mest af alt i det danske.

- Vi kigger meget på kultur, og det er generelt lettere at integrere folk, der snakker dansk. 

- Vi tror på, at det fungerer bedst, hvis folk er integreret.

FC Roskilde tager turen ned i 2. division sammen med Vendsyssel.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FT

B93

0 - 2

FCR

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce