FC Roskilde er blevet ramt af endnu en alvorlig skade.
Denne gang er det gået ud over Valdemar Montell, som mandag kom galt afsted til træning.
Klubben oplyser på Facebook, at den unge forsvarer har pådraget sig en knæskade, som ventes at holde ham ude det næste års tid.
Roskilde-sportschef Anders Theil er naturligvis ærgerlig over den kedelige nyhed.
- Det er et kæmpe slag for os at se Valdemar pådrage sig en alvorlig skade. Valdemar har gennem de seneste år været en kæmpe profil for os, både på og uden for banen - i den kommende tid bliver det desværre kun uden for banen.
- Det gør ondt på os alle, men selvfølgelig mest på Valdemar selv. Jeg har en enorm stor tro på ham og jeg er sikker på, at han kommer styrket tilbage, udtaler Anders Theil i opslaget på Facebook.
Valdemar Montell har i denne sæson startet inde i samtlige af Roskildes kampe i NordicBet Ligaen.
I juli kom Mads Skøtt også galt afsted til træning. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga



































