Magnus Eriksson forlod for nylig Djurgården, men den tidligere svenske landsholdsspiller har allerede fundet sig en ny klub.
Men det er et overraskende skifte, da Eriksson går flere rækker ved.
Eriksson skal nu tørne ud for FC Stockholm Internazionale i Ettan Norra, hvor han har fået en aftale frem til udgangen af 2025.
- Valget faldt på FC, fordi det er et klart og enormt inspirerende projekt, som virkelig trigger mig. Forventningerne til den kommende sæson er høje - vi skal tage skridtet op, og der er ikke noget andet.
- Jeg har ingen specifikke personlige mål, men jeg vil være den spiller, jeg ønsker at være. Det vigtigste for mig er at være på banen og bidrage til, at FC vinder kampe, siger Magnus Eriksson til klubbens hjemmeside.
Dermed skal Eriksson forsøge at sparke FC Stockholm op i den næstbedste række.
Den 34-årige svenske kan derfor skrive endnu en klub på sit cv, som i forvejen tæller klubber som blandt andet San Jose, Gent, BJ Renhe i Kina, Malmö FF og Brøndby IF.
Magnus Eriksson nåede en enkelt sæson i dansk fodbold fra sommeren 2015 til sommeren 2016, hvor han efterfølgende tog til Djurgården.



Superettan Op/nedrykningsspil































