

Bo Svensson fik et gult kort i første halvleg, da FC København vandt 2-0 over FC Nordsjælland.
FCK-cheftræneren så en smule uforstående ud i situationen, men han havde set advarslen komme.
Det fortalte cheftræneren efter kampen i Parken.
- Jeg tror faktisk ikke, at jeg var særlig overrasket, for han gav mig allerede en henstilling efter 45 sekunder. Så det var som om, at det var et manuskript, som de havde tænkt sig at følge.
Hvad tænker du om det?
- Jeg har helt sikkert bidraget til at få det, men jeg kunne godt ønske mig - og det er ikke fordi, jeg ikke er selvkritisk - at der var lidt mere suverænitet, kommunikation og forståelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så kan man undgå en masse, hvor der kommer noget unødvendigt drama ind i det, lyder det fra cheftræneren.
I anden halvleg var der på et tidspunkt en del tumult på banen mellem spillerne fra de to hold.
Efterfølgende blev FCK-assistenten Tijan Njie udvist af Sandi Putros, og efter kampen blev Bo Svensson spurgt ind til, hvad tyskeren havde sagt.
- Det ved jeg ikke, for jeg ser på spillet.
Du kan vel høre, hvad der sker ved siden af dig?
- Jeg kunne høre, at fjerdedommeren sagde rødt kort. Jeg ved ikke, hvad der er blevet sagt, men det skal vi selvfølgelig være for gode til. Det skal vi ikke gøre, og det siger sig selv, lyder det fra FCK-træneren.
FCK fører Superligaen efter sejren over FCN.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
FC København
3F Superliga
























