

Feyenoord er inde i en dårlig stime.
Efter Rotterdam-klubbens imponerede 3-0-sejr over Bayern München er man løbet ind i tre nederlag på stribe.
Det seneste kom onsdag aften, hvor PSV vandt 2-0 og sendte Brian Priskes tropper ud af den hollandske pokalturnering.
Den danske træner nægter dog at kaste håndkædet i ringen, selv om hans mandskab slider i det for tiden.
- Jeg tænker ikke på en eventuel fyring. Jeg gør mit arbejde, og jeg har tillid til holdet. Jeg føler ligeledes en tillid fra deres side.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så nej, jeg forstår ikke, hvad du siger om en eventuel opsigelse. Det var den tredje svære kamp på stribe, og spillerne gør alt, hvad de kan, siger Priske til den hollandske presse til spørgsmålet om, hvorvidt han kan finde på at sige op.
Feyenoord har i sine tre seneste opgør mødt Lille, Ajax og PSV.
Efter nederlaget til PSV blev Priske og co. mødt af en række fans, der råbte 'skam jer'. Priske forstår godt deres reaktion.
- Det gør ondt at tabe kampe, så jeg forstår dem godt. Det er en del af fodbold med fans, der råber den slags, siger danskeren ifølge Voetbal International.
Feyenoord møder AC Milan i Champions Leagues playoff-fase, mens de ligger nummer fem i Æresdivision

Feyenoord
KNVB Cup





























