Defensivspilleren Delphin Tshiembe sagde efter nytår farvel til Nordicbet Liga-klubben Vendsyssel, men nu har Tshiembe fået fremtiden på plads.
Den tidligere HB Køge- og AC Horsens-spiller fortsætter karrieren for islandske Fram Reykjavik, som han har skrevet kontrakt med for denne sæson.
Tshiembe fortæller til bold.dk, at han valgte den islandske klub trods interesse fra Norge.
- Der var ikke noget konkret fra danske klubber, men jeg var i snak med en klub i Norge fra den bedste række, hvor jeg var ovre og se forholdene, men som så ikke blev til noget, siger Tshiembe til bold.dk og forklarer, at han er faldet godt til i sin nye klub.
30-årige Tshiembe har allerede været i aktion for Fram, som er startet sæsonen med et enkelt point efter tre kampe.


Fram Reykjavik
Besta Deildin





























